torsdag den 5. april 2007

Første arbejdsdag (Skærtorsdag)

Se her burde jeg sidde.

Min første rigtige arbejdsdag. det daglige program lyder nu sådan her, op kl. 0535 morgen mad kl. 0600 frokost kl. 1200 aftensmad kl. 1800 i seng kl. 2130. I tiden i mellem laver jeg jo så alt muligt. Som sagt så fik jeg overdraget ansvaret for KS på vores springsten. Det betyder at der skal laves sigte prøver for hver 200 kubikmeter produceret materiale. Men det er to lokale piger der laver det enlige arbejde i laboratoriet. Så min opgave lige nu er at få planlagt prøvningen så det kommer til at passe med produktionen, og behandle de data pigerne i laboratoriet producerer.

Men ham der stod for det arbejde før jeg kom, var fyret så der var en del rod i det hele. Så min første dag er gået med at få hoved og hale på hvad der er lavet før og hvad der skal laves nu. Selv prøvningen og efter behandlingen er ikke noget problem. Vi har vejledninger fra Dansk Standart (405) på pladsen, og jeg havde på fornemmelsen at det var noget i den retning jeg skulle arbejde med så jeg havde taget DGF bulletin 1,14 og 15 med op (Prøvebeskrivelse, Felthåndbogen og Laboratoriehåndbogen). Problemet er at få nogle resultater der passer ind i Pihl’s system. Og det lykkedes ikke i dag, i morgen er det lang fredag og der holder vi fri, men på lørdag må jeg kikke på det endnu en gang og så skal det nok lykkes.

Ingen kommentarer: